FEI's ranglister ved årsskiftet

02-01-2012 14:46
Vi bringer her et overblik over det internationale rideforbund FEI's ranglister pr. 31. december 2011
Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Valegro er på vej op ad ranglisten (Foto: Ridehesten.com).

Det internationale Rideforbund FEI's ranglister pr. 31. december 2011 afslører, at den engelske dressurekvipage Carl Hester/ Uthopia (KWPN) er rykket op på en andenplads efter holllandske Adelinde Cornelissen/Jerich Parzival (KWPN) og foran engelske Laura Bechtolsheimer med den eneste hest i top fem, der ikke er hollandsk, nemlig dansk varmblodshesten Mistral Højris. Herefter følger tyske Matthias Alexander Rath/Totilas (KWPN) og engelske Charlotte Dujardin/Valegro (KWPN), der har avanceret tre pladser. Dermed har England intet mindre end tre ryttere i verdens top fem! Som eneste rytter, der er dobbeltplaceret i top ti, ligger tyske Isabell Werth som nr. 8 og 9 foran danske Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, der med Digby sørger for endnu en dansk hest i top ti. Mens svenske Patrik Kittel pt fører den vesteuropæiske World Cup-liga i dressur, så har landsmand Rolf-Göran Bengtsson taget têten i springning. FEI's ranglister er netop under opdatering her den første uge i måneden, så det er værd at tjekke for en opdatering i ranglisterne i springning om et par dage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner