FEI efterlyser mulige prismodtagere

21-06-2014 16:02

Kender du en fantastisk hestepasser, et lysende ridetalent eller en person, som er med til udvikle ridesporten? Det internationale rideforbund kalder nu på nomineringer til deres årlige prisuddeling

Copyright Ridehesten.com
Sidste års finder - uden ridetøj. Fra ventstre: Carmen Thiemann, Colonel Nuñez, Joann Formosa, Reed Kessler og Charlotte Dujardin.

Hvert år uddeler FEI fem priser, og nu er det muligt at komme med bud på nomineringer.

Der er Longines Rising Star Award, som går til et nyt talent mellem14 og 21 år. Sidste år var vinderen amerikanske Reed Kessler, som var den yngste deltager i ridedisciplinerne ved OL i London.

Reem Acra Best Athlete går som navnet antyder til årets mest imponerende rytter, hest eller equipage. I 2013 tog Charlotte Dujardin prisen med hjem.

Den australske, OL-guldvindende pararytter Joann Formosa vandt sidste år Against All Odds-prisen som tildeles ryttere, der på trods af fysisk handikap eller svære personlige problemstillinger alligevel dyrker ridesport.

Best Groom gives til den bedste hestepasser eller en anden form for hjælper, og her var den seneste vinder Carmen Thiemann, der til daglig er staldleder hos Ingrid Klimke.

Til slut er der FEI Solidarity-prisen, som går til et udviklingsprojekt inden for ridesporten. I 2013 var det Colonel Nuñez fra Uruguay - der er leder af hærens nationale rideskole - der fik den med hjem.

FEI tager imod nomineringer indtil 9. september - kom med din via linket her.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner