Annika Knudsen Lorentsen
FEI Awards 2019 er i gang og du kan nominere præcis den kandidat du synes fortjener at vinde en af kategorierne. FEI har brug for din hjælp til at finde de helt rigtige helte til følgende kategorier:
Så kan du komme i tanke om et ekstraordinær groom, en særlig atlet eller en ungt talent, som verden skal se? Eller er der en person, som har imponeret dig med deres vilje til at gå i mod alle odds?
FEI Awards er en prestigefyldt måde for FEI at sige tak. Konceptet startede i 2009, og her bliver fokus givet til individuelle eller organisationer, som har ydet med et fremragende bidrag til fremdriften af ridesporten både inde i arenaen og udenfor.
Sidsen 2017 er stemmesystemet bygget op således at 50 % af bedømmelsen kommer fra offentlige stemmer via FEI's hjemmeside, mens de andre 50 % bedømmes af et dommerpanel.
Dette er en måde, som har gjort det muligt for FEI at indsamle utroligt mange stemmer hvert år.
FEI håber, at der i år vil være endnu flere stemmer at hente, og at I alle vil bidrage til at udbrede konceptet.
Afgørelsen
Der vil blive lavet en shortlist ud fra de nomineringer der kommer ind, og disse kandidater vil blive præsenteret offentligt, og det er muligt at stemme fra den 25. september til den 7. oktober.
De heldige vindere vil blive inviteret til FEI Awards Galla præsenteret af Longines i Moskva i Rusland den 19. november 2019. Det vil blive en aften fyldt med glitter og glamour, hvor mere end 350 gæster vil møde op og repræsentere 134 nationale forbund.
Nominér her
Vil du nominere din kandidat til de forskellige kategorier, kan du gøre det her.
Tidligere vindere
Er du nysgerrig efter, at se hvilke personer der tidligere har vundet FEI Awards, kan du finde hele listen her.
Sidste års vindere var:
Bedste atlet: Simone Blum, Tyskland
Bedste groom: Lee McKeever (springning, groom for McLain Ward, USA)
Longines Rising Star: Victor Levecque, Frankrig
Mod alle odds: Leila Malki, Palestina
FEI Solidarity: The Horsemanship Charity programme (China)