Favoritsejr i Bundgaard Byg Cup

20-11-2016 15:03

Vinder af første afdeling af finalen i Bundgaard Byg Cup viste sig igen i kürfinalen søndag at være den sikreste at sætte sine penge på - Ditte Mikkelsen og Don Rodian er vindere af Bundgaard Byg Cup 2016

Copyright Ridehesten.com
Ditte Mikkelsen og Don Rohdian.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går distancerede Ditte Mikkelsen og 11-årige Don Rodian e. Blue Hors Don Romantic/ Lillemarkens Arkibal (opdr. Mette Krabbesmark Jepsen) nærmeste konkurrent med over 3 procentpoint i den indledende Intermediaiere I af finalen i Bundgaard Byg Cup ved Blue Hors Dressurfestival, og i søndagens kürfinale - bedømt af Niels-Erik Bøchman, Jesper Holst Hansen og  Helle Krasnik Trolle - viste ekvipagen sig igen uovervindelig. De leverede i dag en kürpræstation med stor sikkerhed til 75, 833% og dermed favoritsejr i Bundgaard Byg Cup med sammenlagt 150,131 procentpoint. 31-årige Ditte Mikkelsen, der til dagligt arbejder som fængelsesbetjent, har Don Rodian som føl og har selv uddannet hesten fra unghest og til vordende Grand Prix-debutant.

Copyright Ridehesten.com
Finalens nr. 2, Marlene Storkborg og Fritz.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gårsdagens nr. 2, Marlene Storkborg og 11-årige Fritz e. Blue Hors Romanov/ Classic (opdr. Andreas Seemann), holdt i dag sin andenplads i küren og sammenlagt med 145,138%. På tredjepladsen i går og ligeledes i det samlede regnskab så vi endnu en 11-års hest og denne gang ikke efter Blue Hors Don Romantic men hans far Blue Hors Don Schufro; der er selvfølgelige tale om hoppen Donna Charian, der blev forbilledligt præsenteret af Karina Nevermann Torup og sluttede sammenlagt med 143,666%.

Se det samledes resultat HER.

Copyright Ridehesten.com
Finalens nr. 3, Carina Nevermann Torup og Donna Charian.
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen