Farvel til Numero Uno

05-09-2023 09:57

Mille Albinus Hjermitslev

Den legendariske hingst Numero Uno, der både har haft en succesfuld karriere som springhest og som avlshingst, er gået bort i en alder af 28 år

Copyright Ridehesten.com
Numero Uno. Foto: De Wiemselbach
Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteriet "The Wiemselbach" annoncerede mandag, at deres tophingst gennem 28 år ikke længere er at finde på det hollandske stutteris græsmarker. 

Numero Uno e. Libero H/ Lord Calando havde en succesfuld sportskarriere med tyske Marco Kutscher i sadlen, indtil hingsten overgik til avlen. 

Som avlshingst har Numero Uno været flittigt brugt og har en lang række af afkom, der har gået internationale Grand Prix'er op til 160 cm. 

Heriblandt kan nævnes; Tamino, Uno de la Roque, Charmeur, Cristello, Winchester WS, Van Gogh med flere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På Facebook skriver The Wiemselbach: 

Det er med stor sorg og et tungt hjerte, at vi måtte sige farvel til vores hingst Numero Uno her til morgen. For vores stald og vores familie er det en sørgelig dag, da Numero Uno altid har haft en særlig plads i vores hjerter og vil fortsætte med at have det i fremtiden. 

Det trøster os, at han var ved godt helbred helt indtil hans død og kunne nyde sin pension her hos Wiemselbach hver dag. I 28 år fik vi lov at passe ham, og i 28 år nød vi hans unikke personlighed og intelligens. Som vi var der for ham hver dag, var han der hver dag for os...

Uno, vi vil savne dig. Du vil altid have en speciel plads i vores hjerter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner