Familieforetagende på Hest & Rytter

08-03-2013 17:02

Maja Golles

Mellem de mange udstillere i Herning findes et team bestående af mor og to døtre

Copyright Ridehesten.com
25-årige Martina Møller, mor Karina Møller og 20-årige Christina Møller - et stærkt familieteam på standen fra Horseworld Rideudstyr.

Blandt de mange stande med glitterbesat udstyr, farvestrålende forårsvarer og nyduftende læderudstyr finder man Horseworld Rideudstyr – et rigtigt familieforetagende.

– Jamen her hos os har vi et rigtigt drømmeteam, fortæller Karina Møller fra Horseworld Rideudstyr, der til dagligt holder til i butikken i Vejle. – Jeg er så heldig at have mine to piger Martina og Christina Møller med på vores i alt tre stande. Udover at det er hyggeligt at være af sted sammen, så er det en klar fordel, at vi kender hinanden så godt. Vi skal jo nærmest bare kigge på hinanden, så ved vi, hvad vi skal gøre, fortæller Karina smilende.

Horseworld har kunder fra hele landet og har bl.a. i samarbejde med Vibeke Degn Andersen hjulpet pony- junior- og ungrytterhold godt i tøjet.

Husk at læse om resultater og arrangementer fra Herning på det særlige hingstekåringssite: http://hingstekaaring.ridehesten.com/DK.aspx

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner