Farvel til Cassini I og Häwelmann

17-11-2014 15:17

Holstenerspringhesteavlen har mistet en af sine mest succesfulde hingste, Capitol-sønnen Cassini I, men det er ikke den eneste hingst der nylig er gået bort, også trakehneren Häwelmann lever ikke mere

Copyright Ridehesten.com
Bo Kristoffersen og Cassini I ved EM i Manheim 1997. Foto: Jacques Toffi

Cassini blev 26 år. Holsteneravlsforbundet rapportere, at Capitol/Caletto II-sønnen i går morges blev fundet død i sin boks af avler Johann Hermann Clausen. Dagen før var han stadig i live og sund på græsarealerne ved Peter Diedrichsen i Borgsum/Föhr.

Cassinis afkom har tilsammen tjent € 3.200.000 i sporten. Blandt de mest berømte er bl.a. Gerco Schröders holdverdensmester fra, 2006, Berlin, Cumano, som under Jos Lansink blev verdensmester individuelt også i 2006, belgiske Philippaerts succesfulde Cabrio van de Heffinck og mange mange flere. Cassini selv var også succesfuld i international springsport og blev bl.a. redet af Franke Sloothaak på det tyske Nations Cup-hold og af danske Bo Kristoffersen ved EM i Manheim 1997.

Ifølge det tyske rideforbunds årbog er der opført 73 kårede sønner efter Cassini, 669 registrerede avlshopper og 35 statspræmierede hopper.

Desværre er Cassini ikke den eneste hingst, der er død de seneste dage. Også trakehneren Häwelmann er ikke længere i live. Men Hofrat/Artistic Rock-sønnen var betydeligt yngre end Cassini, kun fem år gammel. Han blev præmiehingst i 2011 ved trakehnerkåringen i Neumünster. Derfra blev han solgt for € 140.000 til Luxembourg. På stutteri Pallerhaffs hjemmesiden står der: "Man har frataget os Häwelmann! Han kom ud for en ulykke i forbindelse med en rutinemæssig operation, som kostede ham livet. Hans pludselige død betyder for os et tab, der ikke er til at komme over! Præmiehingsten fra 2011 stod foran en lovende sportskarriere på højt niveau. Både i forbindelse med sit første stævne, men især i sit daglige arbejde, viste han altid nye talenter, der pegede på en lovende karriere ved de store stævner. Derudover havde han en forbilledlig indstilling til arbejdet, et utrætteligt engagement og et fejlfrit interiør. - Kvaliteter, der gjorde ham til midtpunkt i vores stald, som spredte glæde hos de mennesker, der kendte ham. Häwelmann var ikke kun vores sportslige fremtidshåb, han var også en ven! Hullet efter hans pludselige død er ikke at lukke." Familien Thorsen og holdet bag stutteri Pallerhaff.

Kilde: St. Georg

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner