Thomas Bach Jensen
I Aalborg MB3 sponseret af Eccon og Mosbæk Foder og Rideudstyr blev det med en suveræn sejr til Stine Døssing et hattrick ved Aalborg Dressage Event for den unge Skive-rytter, der nu har egen dressurstald i Vodskov. Stine er fornyligt kommet tilbage på konkurrencebanerne efter en alvor skulderskade sidste år.
Med sin egen guldmedaljehoppe Lehmanns Lilo e. De Noir/ Midt-West Ibi-Light (opdr. Linda og Dennis Lehmann) tog hun for tredje dag i træk MB-sejren. På trods af fejl i galopprogrammet, som Stine selv påtager sig, blev det til flotte 73,042% i MB3 i dag og distancerede nærmeste konkurrent med mere en 5%.
- Lilo var rigtig god i dag, så nu skal vi hjem og lukke hende på fold, så hun kan nyde resten af dagen, fortæller Stine, der trænes af Kirsten Søgaard.
Aalborg-stævnet er Lilos landsstævnedebut, og det er Stines plan at starte den velgående hoppe i MA ved landstævnet på Broholm i forbindelse med DM i dressur. Lidt mere landsigtet er hendes plan at starte på Blue Hors i efteråret.
- Jeg er begyndt at få mange positive kommentarer fra dommerne, som ved de sidste par stævner er kommet ud for at give mig en god bemærkning, fortæller Stine.
Se klassens resultat HER.