Følchampionatet står for døren

11-06-2009 12:23
Danmarks største private følchampionat afholdes hvert år hos Blue Hors i Randbøl
Copyright Ridehesten.com
Knap 150 føl forventes ved følchampionatet arrangeret af Blue Hors og Stutteri Ask (Foto: Ridehesten.com).

Lørdag den 27. juni 2009 afholder hingstestationerne Ask og Blue Hors deres årlige følchampionat på Blue Hors' velegnede faciliteter på Korshøjgaard i Randbøl. Knap 150 føl, primært af dressurbetonet afstamning, er tilmeldt det flotte og traditionsrige følchampionat, der hvert år gæstes af hesteentusiaster fra mange nabolande. Sidste tilmeldingsfrist er overskredet og kataloget er gået i trykken. Et online katalog vil snart kunne ses på Blue Hors' hjemmeside. For hingstene Blue Hors Rosoff, Blue Hors Doolittle og Blue Hors Lodestar gælder det, at det er deres premiereårgang af føl, der fremstilles ved championatet i år og derfor vil der være en naturlig fokus på disse føl fra det store avlsinteresserede publikum. Følskuet, der hvert år arrangeres af landets største hingstestation, er altid en publikumsmagnet. Her har man chancen for selv at danne sig indtryk af afkommene efter de mange forskellige Ask- og Blue Hors-hingste.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner