Camilla Tiefensee Schrøder
I 2020 bliver Longines Falsterbo Grand Prix afviklet søndag den 12. juli, mens Longines FEI Jumping Nations Cup finder sted om fredagen den 10. juli. Det oplyser Falsterbo Horse Show i en pressemeddelelse.
– Vi har haft to år med nationsspringning om søndagen og Grand Prix om fredagen. Nu har vi valgt at gå tilbage til det oprindelige tidsprogram. Den ene rækkefølge har fungeret nogenlunde lige så godt som den anden, men efter ønske fra blandt andet de svenske og det schweiziske landstrænere samt en række internationale ryttere har vi valgt at efterkomme deres ønsker, udtaler Jana Wannius fra organisationskommitteen.
Sidste stop inden OL i Tokyo
Næste års Falsterbo Horse Show bliver for mange nationer det sidste store stævne inden OL i Tokyo, hvor springningen starter den 4. august.
– Der er stor interesse blandt både ryttere og nationer for at komme til Falsterbo næste år. Vi ved allerede nu, at de svenske ryttere kommer til at starte deres sidste stævne på Falsterbo inden hestene tager videre mod Tokyo. Endda Brasilien, som er regerende panamerikanske mestre, har ønsket en plads i nationsspringningen, fortæller Jana Wannius.
Ca. 60.000 mennesker besøger hver år Falsterbo Horse Show, som i 2020 finder sted den 4.-12. juli. Billetsalget starter på søndag den 1. december klokken 9.