Europamester mister titel i dopingsag

24-01-2008 11:29
Europamesteren i distanceridning Mubarak Khalifa bin Shafya er blevet frataget sit mesterskabstitel efter hans hest Zakah Zahara’s dopingtest var positiv ved det åbne EM i Portugal i september sidste år.

Ekvipagen fra de Forenede Arabiske Emirater (UÆ) blev forfremmet til førstepladsen ved Open Qatar Challenge efter første ekvipage over målstregen Sultan Bin Sulayem/Nashmi ikke bestod det sidste dyrlægetjek. Det skulle senere vise sig, at heste Zakah Zahara’s dopingprøve var positiv med en forbudt medicinsk substans. Hermed er EM-titlen gået til den franske ekvipage Jean Phillipe Frances/Hanana Du Bois. Mubarak Khalifa bin Shafya mistænkes ikke for at have dopet Zakah Zahara til at kunne præstere mere, men de medicinrester hestens prøve indeholdt er forbudte. En international talsmand indenfor denne sport udtaler: "Rytteren idømmes en bøde samt at afholde sagens omkostninger, men derudover ingen videre sanktioner andet end at blive diskvalificeret i konkurrencen”. "Konkurrenceheste bør ikke være på nogen form for medicin og dette reglement skal forhindre konkurrenceridning på heste, der er syge eller under bedring efter sygdom. I dette tilfælde var der stadig medicinrester i hestens system." Kilde : Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner