Superskimmel solgt

16-08-2014 14:58

Det forlyder, at den svenske mester Marina Mattson mister sin hest Cassio. Skimlen - som tidligere har været på danske hænder - har fået ny ejer

Den 9-årige oldenburgvallak Cassio har i løbet af de seneste år været på alles læber i Sverige, hvor den med ungrytteren Marina Mattson er blevet svensk mester og har sejret i adskillige U25-klasser.

Nu ser det dog ud til, at hun må sige farvel til skimlen e. Conteur/Calato. De nuværende ejere, Hannell Dressage, Lynga Gård og Jan Brink, har nemlig solgt den. Den 20-årige rytter rider dog videre på andre heste hos Hannell Dressage, hvor hun er ansat.

Cassio har tidligere været ejet af blandt andet Jens Erik Markussen og Andreas Helgstrand. Hvem den nye ejer er, er ikke offentliggjort.

Kilde: Hippson

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner