Camilla Tiefensee Schrøder
Flere danske ryttere har taget turen til det store Longines Global Champions Tour-stævne i Stockholm for at deltage i CDI4* og CDIU25-dressurklasserne, og det er der kommet mange gode resultater ud af, både i går og i dag.
Helgstrand-berideren Søren Wind fik i dag redet sig til en flot andenplads i U25 kür, hvor han opnåede 74.100% på den 14-årige vallak Kastel's Stanford e. Sir Donnerhall I/Roadster (opdr. Guenter Alberding). Klassens vinder blev den danskavlede Quartermain e. Quaterback/Wilawander XX (opdr. Anette Holst), som med sin svenske rytter Marina Mattson opnåede 74.900%.
Se resultatlisten
Mai Tofte Olesen og Rustique placeret i CDI4*
Søren Winds kollega Severo Jurado Lopez kom på andenpladsen i CDI4* küren, hvor han i dag red til 77.050% med Rialto Star e. Royal Diamond. Mai Tofte Olesen og Rustique e. Heslegård's Rubin/Midt-West Ibi-Light kom på fjerdepladsen med 73.550%.
Se resultatlisten