Marie Helene Rigård Rohleder
Hesteejere ved måske ikke nok om, hvordan heste naturligt regulerer deres kropstemperatur. Sådan starter forskningsrapporten "Effects of hair coat characteristics on radiant surface temperature in horses" lavet af tre norske forskere.
De undersøgte, hvordan 21 voksne hestes af forskellige racer og kropstyper opretholdt deres kropstemperaturer ved hjælp af infrarød termografi (= Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af varmestråling. Varmestråling er infrarød stråling. )
Højere temperatur hos varmblod end koldblod
Helt generelt fandt forskerne ud af, at varmblodsheste havde kortere dækhår, og hårerne på kroppen vejede også mindre end hårerne på en koldblodshest.
Overfladetemperaturen på varmblodshestene var højere end koldblodshestene. Den højeste overfladetemperatur blev målt på brystpartiet til 22,5 grader og skulderen 20,4 grader.
På de termografiske billeder målte de temperaturen på overfladen (yderpelsen) hos varmblodshestene til højere end koldblodshestene, men det betyder ikke, at selve kropstemperaturen hos varmblodshesten var højere.
Grete H.M. Jørgensen, PhD, hos Norwegian Institute of Bioeconomy Research og en af forskerne bag, forklarer i forskningsartiklen, at de højere overfladetemperaturer indikerer, at varmblodshestene taber mere varme fra deres krop end koldblodsheste.
Specielt omkring brystkassen, skulder, nakke og krydset er de steder på hesten, hvor den mister mest varme fra. Det var de områder, som havde de højeste temperaturer på de termografiske målinger.
– Det kan være et problem, fordi mange heste som har dækkener på mister hårene omkring brystet og ved manken på grund af slidmærker fra dækkenet, og så bliver det endnu sværere at holde på varmen, siger Grete H.M. Jørgensen i et interview med thehorse.com.
Koldblodshestene i forsøget havde tykkere hårlag, som derfor vejede mere, men det betød ikke, at temperaturen på overfladen (ved pelsen) var højere end varmblodshestene, som havde kortere og mindre pels.
Udfordringer ved at klippe hesten
Mange hesteejere klipper deres hest ved hals og skulderpartiet for at undgå, at de sveder så meget under træning. Problemet er bare, at heste ikke kan regulere deres kropstemperatur på seperate steder på kroppen et ad gangen. Så hvis den har det varmt på ryggen, så vil hele kroppen have det varmt, også selvom den er klippet på halsen. Det fortæller Grete H.M. Jørgensen til thehorse.com.
Jernsko påvirker temperaturen
En af de mest interessante fund ved dette forskningsprojekt var påvisningen af, hvordan jernsko også påvirker hestens kropstemperatur.
Forskeren fandt ud af, at jernsko på især baghovene gav en signifikant lavere temperatur på overfladen af hoven end heste uden sko.
Heste med jernsko har en tendens til at have koldere føder, og skoene kan risikere at være med til at dræne hesten for varme gennem hovene, viste studiet.
Læs hele forskningsrapporten her.
Bag om forskningen:
Hvem er forskerne bag undersøgelsen:
Grete Helen Meisfjord Jørgensen, NIBIO, Norwegian Institute of Bioeconomy Research
Cecilie Marie Mejdell, Norwegian Veterinary Institute, Section for Animal Health and Welfare
Knut Egil Bøe,Norwegian University of Life Sciences, Department of Animal and Aquacultural Sciences,
Undersøgelsen er offentliggjort i november 2019.
Læs mere her.
