Nina Marie Villadsen
Forskere og en beslagsmed fra Pennsylvania, USA, har udviklet nogle tryksensorer, der placeres på undersiden af hestens hov, mellem hoven og skoen, for en mere nøjagtig måling af tryk, effekten af beslaget, belastning af hoven under bevægelse mv. Mere end 1000 steder på hoven måles. Teknologien benyttes allerede inden for human sportsmedicin, men er nu blevet tilpasset til også at kunne anvendes på heste. Tryksensorerne placeres på undersiden af hoven, under en pålimet sko og datæne opsamles i en apparat der sidder på enten hesten eller rytteren. Metoden kan således også benyttes til at måle trykfordelingen i hoven mv. under træning, på forskellige underlag mv. Først benyttede man metoden til at få mere at vide om, hvad en normal form på hoven egentlig vil sig ud fra optimal vægtfordeling, også i bevægelse, springning og dressur. Metoden kan også bruges til at finde frem til den bedste behandling, beskæring og beslag, fx i forbindelse med forfangenhed, hvor behandlingen vil kunne optimeres. Man forventer ligeledes, at metoden vil kunne kaste lys over evt. forskelle i behov for beslag og optimal balance i hoven på fx dressur og springheste. Kilde: The Horse