Helt oppe ved Danmarks nordlige vestkyst mellem Thyborøn og Hanstholm finder man landsbyen Nørhå mellem Snedsted og kystbyen Stenbjerg – midt i det naturskønne område kaldet Nationalpark Thy. I Nørhå ligger Stutteri Hove, der drives af ægteparret Gitte Søgaard og Povl Hove, som begge er habile ryttere og har hesteavlerblod i årerne. Gittes forældre er det kendte avlerpar Ruth og Jørgen Søgaard, der i mange år havde succes med både hingstestation og stutteri med hopper bl.a. fra Pari-stammen. Povl er også vokset op blandt hestefolk, og hans farbror var Svend Hove, der havde hingstene Alibi og Ragtime.
Igennem 30 år har Povl dyrket og udviklet sine egne hoppestammer, og de sidste tyve år har han og Gitte opnået en bemærkelsesværdig succes i deres avl af dressurheste, og særligt har de gjort sig stærkt bemærket på Dansk Varmblods Eliteskue med finaleføl og 2-års hopper samt medaljehopper af enhver karat.
For Povl har der aldrig været tvivl om betydningen af et korrekt eksteriør, og det ses tydeligt på stutteriets hopper, der alle står knivskarpt i typen. – De heste, der holder bedst i ridesporten, er dem, der er født med et korrekt eksteriør, fastslår han.
Som avler er Povl glad for, at hans indgangsvinkel er ridning, og at han fortsat selv er rytter. Igennem 30 år – og vel en fem-seks hestegenerationer – har han udviklet sine hopper ved løbende at selektere på ridbarhed og den fornemmelse, hopperne har givet ham som rytter. – Når jeg får den særlige rytterfølelse allerede tredje gang i sadlen, så ved jeg, at kvaliteten er der, fortæller han.
Ridehesten har besøgt avlerfamilien i Nørhå, og du kan læse hele artiklen i magasinet Ridehestens majnummer.
Stutteri Hove har fået en ny, flot opgradering af deres hjemmeside fra Wiegaarden Media go2net, hvor du bl.a. kan læse om stutteriets avl af konkurrenceheste med stor kapacitet, gålyst og ridelighed
For bare tre år siden havde Cathrine Dufour kun Atterupgaards Cassidy som kunne gå Grand Prix, men nu begynder listen af udannede Grand Prix-heste at vokse og det giver både overskud og ro i maven hos Cathrine
I går mistede dansk ridehesteavl en stor personlighed, da Jytte Jarl sov ind i en alder af 91 år. Hun var en af de fremtrædende danske hingsteholdere i 60'erne og 70'erne, og efter 25 år på havet flyttede hun tilbage Danmark for at genoptage hesteavlen på Mors
Det er dybt frustrerende, hvis hesten udvikler dårlige vaner, men studier viser, at måden vi holder hesten på kan være med til at give den unoder og afvigende adfærd
Martin Dinesen Neergaard og Kasper H. Hansen befinder sig nord for Paris på vej mod et 4-uger langt springstævne i Vilamoura, Portugal. De har 18 heste med sig
Da Arlando blev skadet ved CHIO-stævnet i Aachen tilbage i 2018, satte det gang i nogle tanker hos Anna Zibrandtsen, som efterfølgende gennemgik alt management omkring hesten for at optimere fremadrettet
På det danske stutteri Atterupgaard, der er internationalt anerkendte for deres avl af dressurheste af høj kvalitet, ventes der i år otte føl, og heraf to sæt tvillinger fra to skylninger af befrugtede æg fra elitehoppen Miranda
Så er der endelig nogle danske dressurryttere til start i udlandet! Blue Hors-rytteren Nanna Merrald og Atterupgaards Orthilia blev placeret som nummer tre i grand prix'en til World Cup-stævnet i Salzburg
Paul Estermann appellerede sin dom, som han modtog ved den schweiziske distriktsdomstol tilbage i 2019, og det betød, at kantondomstolen skulle vurdere sagen. Det har de nu gjort, og også de erklærer toprytteren skyldig i dyremishandling
Karoline Munk Færch har lavet en video, som beskriver de tanker hun gør sig omkring corona, og hvorfor hun netop føler sig heldig og priviligeret over at have hendes hest at tage ud til hver dag - har du det på samme måde?
For bare tre måneder siden overtog Nanna Merrald tøjlerne på OL-hesten Atterupgaards Orthilia og i dag blev det til endnu en toppræstation i deres Grand Prix Special-debut ved World Cup-stævnet i Salzburg