Et nyt magasin er udkommet

01-09-2018 12:41

Septemberudgaven af magasinet Ridehesten er nu på gaden og på vej ud til alle abonnenter

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det netop udkomne nummer af magasinet Ridehesten byder på spændende læsning, og selvfølgelig finder du her en optakt til World Equestrian Games, der snart finder sted i amerikanske Tryon, og i den forbindelse en profilartikel om den nye landsholdrytter i dressur, Betina Jæger. Du kan også læse alt om dette års UVM i dressur i Ermelo, hvor to avlshingste fra Danmark vandt guld.

Guldet glimtede også på Dansk Varmblods Eliteskue, og i det nye magasin kan du se de nye medaljehopper og læse om skuets bedste hopper og føl og ikke mindst den succesfulde elitefølauktion. Og interesserer man sig for ridehesteavl, vil avlerprofilerne om Gørklintgaard og Langholt måske være god læsning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I det faglige hjørne ser vi nærmere på, hvad hestene skal leve af efter den tørkesommer, vi netop har lagt bag os, og hvordan de tørkeramte græsmarker kommer i gang igen. Vi dykker også ned i handels- og forsikringsdilemmaer.

Ridehesten har talt med elite- og talentchef Bo K. Møller om fremtiden for springsporten. Når vi taler om unge talenter, bringer vi selvfølgelig også en beretning om det danske mesterskab i springning for pony- og childrenryttere samt det danske mesterskab i dressur for junior- og ungryttere.

Alt det og meget mere finder du i magasinet Ridehesten september 2018.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner