Esbjerg og Omegns Rideklub klar til DM i voltigering

05-09-2017 14:37

I weekenden åbner Esbjerg og Omegns Rideklub dørene op til EM og Landsmesterskaberne i voltigering. Det bliver en spændende weekend fyldt med akrobatik og godt humør

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den kommende weekend inviterer Esbjerg og Omegns Rideklub til EM i voltigering. Der er gratis adgang hele weekenden, hvor også Landsmesterskaberne i voltigering afvikles.

Voltigering er en sport fyldt med akrobatik, glæde, adrenalin, musik og man kan kun blive i godt humør af at se på det. Det tegner derfor til at blive en herlig weekend, med voltigering fra morgen til aften, når DM samt Landsmesterskaberne skal afgøres hos EOR. Stævnet byder på 25 klasser, med ca. 200 deltagere fra hele landet. Mange velvillige sponsorer og et utal af frivillige hjælpere har bidraget til arrangementet, og klubben glæder sig til at byde velkommen til alle udøverne og de ca. 35 heste der kommer til stævnet.

Et hestehotel er nødvendigt
Der kommer omkring 35 heste, som skal overnatte på EOR, så der bliver opsat et ”hestehotel” for at få plads til de mange tilrejsende heste. Når hestene ankommer fredag er der vet-tjek ved dyrlægen, inden de får lov til at gå i konkurrence. Fredag er der træning, mens selve konkurrencen kører lørdag og søndag. I alle klasser er programmerne sammensat så musik, dragter og udtryk passer sammen. Der kommer 8 dommere, hvoraf to af fra Holland. Den ene hollandske dommer, John Ecles er selv verdensmester sammen med sin datter.

Man har også stor fokus på sikkerhed under stævnet. Voltigering er bestemt ikke ufarlig, udøverne flyver i luften og bærer ingen sikkerhedsudstyr, så derfor er der en anæstesilæge tilstede under hele stævnet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Iblandt udøverne er der både VM og EM deltagere, så konkurrencer bliver hård. EOR stiller selv med udøvere, der har deltaget ved EM. Ligesom der blandt udøverne også er VM-deltagere. 

Mesterskaberne
De individuelle mesterskaber afvikles gennem fire programmer, der er fordelt på to runder. Det obligatoriske og det frie program i 1. runde og det tekniske (senior)/obligatoriske (alle andre) og det frie program i 2. runde. Gruppe-mesterskaberne afvikles gennem tre programmer, der er fordelt på to runder. Det obligatoriske og det frie program i 1. runde og det frie program i 2. runde.  Mesterskaberne afgøres ved sammenlægning af resultaterne fra begge runder.

Følg med live via Zibrasport

/Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner