Cecilia Lindahl
Hvis rytteren oplever, at hesten ikke reagere fremad for en let schenkel understøttet af et slag med pisken, så må man "rulle" sin uddannelse tilbage til det tidspunkt, hvor hesten reagerede frem på brugen af pisken. Man må i de fleste tilfælde tilbage til arbejdet i longen, hvor hesten reagerede frem på rytterens brug af longepisken.
Rytteren må engagere sig med en hjælper, således at man kan ride hesten i longen, og i samspil med longeføren, få hesten til at forstå og reagere på rytterens fremaddrivende hjælp, lyder det fra Hasse Hoffmann.
Pisken -en del af sproget
Hesten skal bringes til at reagere for lette hjælpere, og her er pisken og/eller sporen et hjælpemiddel til at understøtte de fremaddrivende og sideførende hjælpere. Pisken anvendes som en korrektion, såfremt hesten ikke reagerer tilstrækkeligt for schenklen. Hesten skal til stadighed være bevidst om, at der vil blive fulgt op med pisk, hvis ikke den reagerer for den ønskede hjælp. Det er dog en betingelse i indlæringen, at hesten er bragt til et uddannelsesniveau, hvor den bør kunne forstå den givne hjælp, fortæller Hasse Hoffmann.
Pisk betyder fremaddrift
Hesten bør lære at reagere fremad for et ganske let smæk med pisken. Præcis som ved rytterens brug af schenkel og sæde ved fremaddrift, skal fremaddriften komme ved en let hjælp. det kræver konsekvens fra rytterens side, forstået på den måde, at man hver gang pisken anvendes må forlange en reaktion fra hestens side. Man bestemmer således selv, i sin uddannelse af hesten, og i dens forståelse af pisken som et hjælpemiddel og et sprog, præcis som ved brug af sine andre hjælpere, hvor meget der kræves førend man får en reaktion fra hesten. Man skal altid huske at rose hesten, når der sker den ønskede reaktion. Gør man ikke det, så forsvinder hestens naturlige, positive reaktion på fremaddriften. Husk at ros ikke nødvendigvis er en sukkerknald eller et anerkendende klap på halsen eller brug af stemme - hestens belønning kan lige så vel være at rytteren sidder stile og fjerner presset fra hesten, når den ønskede virkning er opnået.
Pisken og tilliden
Hesten er ikke så intelligent, at man kan bruge pisken til straf for noget den ikke forstår, slår Hasse Hoffmann fast, og fortsætter: Den kan ikke forholde sig til, at man pludselig slår på den. Hestens reaktion på rytterens overdrevne brug af pisk er at løbe væk.
De ryttere som bruger pisken til straf, får reaktionen fra hesten - den løber væk. Rytterens reaktion er så i de tilfælde, med det samme, alt for voldsomt, at tage fat i tøjlen. Hvilket hesten også bliver bange for, og man får således en dobbelt negativ reaktion. Og denne fejldisposition skaber tilliden mellem rytter og hest. På den måde opbygger man ikke hestens tillid, den tillid som er altafgørende for resultatet af uddannelsen, den nedbrydes, og det kan tage lang tid at genoprette.
Det er derfor vigtigt at brugen af pisk er så afbalanceret, at hesten opfatter det som en korrektion f.eks. på manglende fremaddrift. Driften skal være så tilpas at man får den ønskede styrefart i korrektionen, så man blot kan møde langsomt op på tøjlen. Så bliver korrektionen transformeret til at være noget positivt, og brugbart i hestens fortsatte uddannelse.
Så det der starter med at være en korrektion ved brug af pisken, slutter med at fungere som en positiv oplevelse. Hvis din drift står i forhold til den ønskede virkning. Så du kan komme til at rose hesten ved at give efter og sidde stille. Forstået således: Beder man hesten om at gå frem, understøttet af brug af pisken, så skal man give hesten plads til at reagere. Det vil sige, man skal lade den løbe frem, som den rette reaktion på rytterens brug af pisken og så skal rytteren langsomt bringe hesten til ro igen. Giv hesten tid til at reagere, inden man påbegynder en ny øvelse, skifter tempo eller lignende.
Vil du have flere træningsråd fra Hasse Hoffmann? Du finder hans bog: Dressur med hjerte og forstand HER.
