Endnu et fejlfrit ridt til Schou

05-05-2024 11:19

Andreas Schou runder denne afdeling af Longines Global Champions Tour med endnu et fejlfrit ridt på Lady Corlina. Det har været et særdeles succesfuldt stævne i Shanghai for Schou, der i holdkonkurrencen opnåede en placering som nr. 2

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Lady Corlina. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend deltager Andreas Schou i endnu en afdeling af den store springturnering Longines Global Champions Tour, som finder sted i Shanghai i Kina. Her rider flere af verdens topryttere med, og niveauet er derfor højt i de svære klasser. 

Andreas har de seneste dage holdt et højt niveau med begge hesteNapoli Vh Nederassenthof e. President/ Quasimodo Z og Lady Corlina e. Casiro/ Corlensky G, hvilket var med til at placere holdet, Istanbul Warriors, på andenpladsen i GCL-konkurrencen i går. 

I dag startede Andreas ud med endnu et fejlfrit topridt på Lady Corlina i den femstjernede "jumping against the clock"-klasse på 150 cm. Parret nåede igennem banen på 70,06 sekunder, hvilket sikrede dem placeringen som nr. 7 i klassen. 

Lidt senere på dagen gjaldt det den udfordrende Grand Prix-klasse på 160 cm. Her var Andreas til start med Napoli Vh Nederassanthof, som desværre tog en enkelt bom med sig i dagens klasse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var dog ganske få ryttere, der formåede at klare sig fejlfrit igennem banen og dermed videre til omspringningen, og derfor blev det alligevel til en placering som nr. 10 i klassen for Andreas og Napoli. 

Klassen blev vundet af belgiske Gilles Thomas og Luna van het Dennehof e. Prince van de Wolfsakker/ Quidam de Revel, der red sig fejlfrit igennem begge runder og sluttede på den hurtige omspringningstid på 42,46 sekunder. 

Stævnets resultater.

Den 11-årige dansk varmblodshoppe Gammelgaards Carola e. Companiero/ Aston, der er opdrættet af Jørgen og Carsten Gammelgaard, blev med sin franske rytter Gregory Cottard placeret som nr. 5 i den 5-stjernede 150 cm høje klasse søndag, hvor Andreas og Lady Corlina blev nr. 7. Parret kom fejlfrit igennem banen på 69,59 sek. Det er et virkelig flot resultat af en DV-hest, og Carola var tilmed den eneste DV'er i klassen. 

Fakta
Longines Global Champions Tour

Longines Global Champions Tour er en international springturnering på femstjernet niveau med store præmiesummer.

Holdversionen hedder Global Champions League (GCL) og bliver kaldt springsportens ultimative holdkonkurrence.

De to turneringer vil i 2024 finde sted på 16 destinationer, fordelt over tre kontinenter. Finalen afholdes i Abu Dhabi den 24.-26. oktober, inden sæsonens afslutning markeres med "playoff"–stævnet i Riyadh den 20.–23. november.

Fold up
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen