Thilde Alsing
Andreas Schou forsætter det høje niveau til Longines Global Champions Tour, der i denne omgang finder sted i Shanghai i Kina. Med sig har han hestene Napoli Vh Nederassenthof e. President/ Quasimodo Z og Lady Corlina e. Casiro/ Corlensky G, og begge heste har allerede vist en flot form til stævnet.
Allerede i går kom Andreas nemlig godt fra start med en flot placering i opvarmningsklassen med Napoli Vh Nederassenthof, og tidligere i dag blev det til en placering som nr. 12 i 155 cm-klassen med Lady Corlina. 155 cm-klassen var en del af holdkonkurrencen, og resultatet medvirkede derfor til foreløbig placering som nr. 4 for holdet.
Senere på dagen lykkedes det Andreas og Napoli Vh Nederassenthof at ride et imponerende resultat hjem i den 160 cm høje klasse, hvor flere af verdens topryttere var til start. Her red Andreas og Napoli sig fejlfrit igennem banen, og sluttede på den hurtige tid 76,11 sekunder. Det indbragte dem en placering som nr. 5 i klassen.
Klassen blev vundet af Marlon Modolo Zanotelli fra Brasilien, der i sadlen på Cornest e. Balou du Reventon/ Stakkatol sejrede med tiden 71,20 sekunder.
De to topridt på Lady Colina og Napoli Vh Nederassanthof i dag var medvirkende til en flot placering i holdkonkurrencen, Global Champions League, hvor holdet Istanbul Warriors blev nr. 2 i det samlede resultat.
Foruden Andreas' to resultater bestod holdresultatet også af den svenske holdkammerat Angelica Augustssons Zanotellis resultat. Hun startede 155 cm-klassen på Kalinka van de Nachtegaele e. Epleaser van T Heike/ Cicero Z van Paemel tidligere på dagen, hvor hun dog desværre fik fire fejl og derfor blev placeret som nr. 14 i klassen.
Se videoen af Andreas topridt her: