Endnu en sejr til Patrik Kittel i Mechelen

29-12-2015 07:33

Det blev endnu engang til en sejr, da Patrik Kittel gentog succesen ved at vinde søndagens Grand Prix Kür i Mechelen på Dalaunay

Copyright Ridehesten.com
Patrik Kittel på Delaunay under Falsterbo Horse Show

I mandagens Grand Prix Kür, hvor der var 8 startende ekvipager, trak Patrik Kittel endnu engang fra sine konkurrenter. Det blev til en overbevisende sejr på 9-årige Delaunay e. Dr.Doolittle/Feinbrand med 78,575%.

I forhold til mandagens Grand Prix, hvor Jessica von Bredow-Werndl og Jeroen Devroe placerede sig som henholdsvis nummer to og tre, blev de forvist til de sekundære placeringer i küren. I stedet blev det hollandske Tommie Visser på VarioHippique's Vingino e. Polansky/Varian som indtog andenpladsen med 76,075%, mens finske Terhi Stegars på Axis TSF e. Sixtus/Angard placerede sig som nummer tre med 75,575%. Det var dog kun 0,7%, som skilte placeringerne fra 3-7.

I klassen var der en smule dansk islæt at finde, i det danske Susanne Baarup var dommer ved H. 

Se resultatet af klassen HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen