Egnethedstest i Vallensbæk

21-09-2010 07:11
Både avlere og ryttere er velkommen, når Dansk Varmblods region 1 inviterer til egnethedstest den 26. september. Der bliver masser at se på for både dressur- og springentusiaster
Copyright Ridehesten.com
Hesten Lobergs Asterix, redet af Helle Bønnelykke, blev dagens bedste dressurhest ved egnethedstesten i DV's region 1 sidste år. (Foto: Ridehesten.com).

Traditionelt er region 1 en region med mange dressurheste, men i år vil springhestene fra hele Sjælland også være samlet til egnethedstesten. I år er der meldt i alt 50 Dansk Varmblod heste til testen, hvor de 4 årige hestes evner og kvalitet i enten dressur eller spring vil blive bedømt af DV´s erfarne dommere. Men der vil også være kåring af de 3 års hopper, der endnu ikke er fremstillet og kåret i år. I alt er der tilmeldt 17 hopper til kåring. Ud over at nyde de mange heste på dressur- og springbanerne vil der også være mulighed for at spotte sin kommende avls- eller konkurrencehest. En del af hestene plejer nemlig at være til salg, og hvert år bliver der handlet gode kvalitets rideheste med masser af potentiale ved egnethedstesten. Til de sultne er der god mad og drikke i cafeteriet på Vallensbæk ridecenter. Arrangementet starter med måling og eksteriørbedømmelse af hestene kl. 10 og fra kl. 12.30 bliver hestene vist under rytter. Oprangering og uddeling af præmier er kl. ca. 16.15

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner