Følskue til Horsefestival

17-08-2014 22:30
Avl

På en regnvejrsfuld dag, blev Horsefestival i region 1 afsluttet med følskue. På trods af regnvejret leverede føllene deres ypperste

Fra morgenstunden af holdt vejret nogenlunde tørt, men hen ad dagen kom regnvejret desværre ind over Vallensbæk. Dette kunne dog ikke stoppe føllene fra at levere deres ypperste, så deres gangarter kom til deres ret. Nogle føl gjorde det bare bedre end andre, det galdt hoppeføllet, Katniss V e. Quattro B/Cajus ejet og opdrættet af Vicky og Moni Mathiesen i Slangerup, der med flotte karakterer kunne lade sig hylde som dagens springbetonede hoppeføl og dermed en plads til Eliteskuet.

Også Littlemill Prydsholm e. Lagavulin/Party Dance der er ejet og opdrættet af Lisa og Per Andersen, Stutteri Prydsholm i Klippinge, viste hvad han kunne. Hingsten opnåede at blive dagens springbetonede hingsteføl hvilket også indløste en billet til Eliteskuet. 

 Der var tilmeldt en del flere dressurføl end springføl. Det forhindrede dog ikke Faurbirk's Levinia i at rende af med sejren som dagens dressurbetonede hoppeføl, samt adgang til Eliteskuet. Hoppen er ejet og avlet hos Stutteri Faurbirk v. Mette Holst Rasmussen i Skævinge. Endnu en hoppe opnåede udtagelse til Eliteskuet, og her var der tale om Springborgs Good Choice e. Blue Hors First Choice/Diamond Hit, ejet og avlet hos Stutteri Springborg i Skævinge

Dagens sidste finale stod de dressurbetonede hingste for. Dommerne havde udtaget en del flere føl her, end i de foregående finaler. Der var dog ingen tvivl om at Sankt Hans e. Fredendals Foutain/Jazz skulle løbe af med sejren. Det indløste derfor også en billet til Eliteskuet for Sankt Hans og hans ejere, Mikri ApS i Nivå. Igen blev endnu et føl udtaget til Eliteskuet, og igen var det Stutteri Springborg i Skævinge der stod som ejere og avlere. Denne gang var det dog hingsteføllet Springborgs Guardian e. Blue Hors Hotline/Fürst Romancier der fik adgang. 

 

Se alle billederne fra gårsdagens sadelkåring og dagens følskue her på siden fra i næste uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner