Egnethedstest i Vallensbæk

20-09-2009 20:43

Stine Gertsen

I dag, d. 20. september, afholdte Dansk Varmblod egnethedstest for region 1, og for region 2 i springning. I alt 51 heste var tilmeldt arrangementet, som foregik Vallensbæk Ridecenter på Sjælland, under en helt klar og solrig himmel.

I alt 14 hopper stillede op til kåring, men det var Østergård’s Le Mans efter Blue Hors Romanov, som blev fløjhoppe. Hoppen er opdrættet og ejet af Tina Andersen i Søllested. Blandt springhopperne til kåring gik fløjen til Miss Holsteins Mer'Ci efter For Feeling opdrættet og ejet af Familien Holstein. Vinder af egnethedstesten i springning Reg. 1 blev 4’Ever Again efter Querlybet Herow. Den særdeles velspringende hoppe er ejet af Carl Johan Krabbe, som også red hoppen i dag. Region 2’s vinder blev Diamond Dance efter Quidam’s Rubin, ejet af PC Horses i Næstved og redet af Peter Enemark. Hoppen opnåede den højeste karakter i løsspringningen, nemlig: 9 i teknik, 9,5 i kapacitet, 7.5 i galop og 9 i balance. Vinder af egnethedstesten i dressur i region 1 blev Loberg’s Asterix efter Blue Hors Armano. Den smukke og meget velgående hoppe er ejet og opdrættet af Hanna og Kenneth Loberg i Klippinge, og blev i dag flot fremvist af Helle Bønnelykke. De øvrige resultater kan ses på: http://www.varmblod.dk

Billederne fra egnethedstesten kan ses her på siden far på tirsdag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner