Høj kvalitet af ponyer i Avlschampionatet

27-10-2020 06:51

Ikast Rideklub dannede i forrige weekend rammen om DSP Avlschampionat med deltagelse af flere forskellige racer i dressur og springning

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Lyngdal og J.B. Mirage vandt klassen for 4-årige gangartsponyer og opnåede i finalen bl.a. 9,5 for skridt, ridelighed og kapacitet. Foto: Privat.

I forrige weekend afviklede DSP (Dansk Sports Ponyforbund) avlschampionat i springning og dressur i Ikast Rideklub. Arrangementet strakte sig over tre dage og bøde på godt 230 starter i begge discipliner fordelt i 4-, 5-, 6-, 7- samt 8-års og ældre ponyer af flere forskellige ponyracer.

Selv om der på grund af corona-situationen ikke har været afholdt kvalifikationer til championatet i år, så var stævnet i Ikast præget af høj kvalitet af ponyer og ridning, og stævnet forløb rigtig godt i forhold til de gældende restriktioner.

Stævnearrangørerne er glade for den store opbakning, og ytrer samtidig ønske om deltagelse af flere springponyer. Resultaterne af de mange forskellige championatsklasser finder du i linket herunder.

Se stævnets resultater.

Copyright Ridehesten.com
Rikke Grøn og Skelhøjs Fellow vandt klassen for 4-årige springponyer med 8 i teknik og ridelighed og 8,5 i kapacitet. Foto: Privat.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner