Endnu en sejr til Carina Cassøe Krüth

25-08-2019 20:25

Endnu engang kunne Carina Cassøe Krüth indtage sejren denne weekend. Sammen med Heiline´s Danciera viste ekvipagen et flot Grand Prix-program, der blev belønnet af dommerne

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og hoppen Heiline´s Danciera
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter sejr i fredagens Intermediare 2 skulle Carina Cassøe Krüth og hoppen Heiline´s Danciera på banen i søndagens Grand Prix. Endnu engang viste ekvipagen flotte takter på dressurbanen.

Carina Cassøe Krüth og hoppen Heiline´s Danciera e. Fürstenball/De Niro var ikke til at slå i dag. Med 74,600% blev det en stensikker sejr, som ekvipagen stolt kunne indtage.  Carina Cassøe Krüth og Heiline´s Danciera havde især styr på den frie trav i dag, som fik flotte karakter af dommerne.

Nanna Skodborg Merrald red ind på andenpladsen med Gørklintgårds Quarter Boy e. Quarterback/Blue Hors Don Schufro. Sammen leverede ekvipagen et flot ridt, som af dommerne blev bedømt til 70,167%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Thomas Sigtenbjerggard og Scout S e. Scolari/Rohdiamant  tog tredjepladsen med 70,167 %. Ekvipagen viste især flot piaffe-passage i dagens Grand Prix.

Se alle resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner