Topplacering til Maria Hjorth Frederiksen

09-06-2019 21:01

Camilla Tiefensee Schrøder

Maria Hjorth Frederiksen og Duble kom på en flot andenplads i den afsluttende CSI3* Grand Prix ved det internationale springstævne i Ciekocinko, Polen

Copyright Ridehesten.com
Maria Hjorth Frederiksen og Dublé, som lige nu fører DRF's eliterangliste, vandt den afsluttende Grand Prix ved Baltica Equestrian Tour søndag. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kun tre ryttere ud af knap 30 formåede at ride fejlfrit og inden for tiden i den afsluttende CSI3* Gold Tour Grand Prix 150 cm ved Baltica Equestrian Spring Tour i Polen, og en af dem var danske Maria Hjorth Frederiksen på DV-hoppen Dublé e. Diamant de Semilly/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen). Hun endte på en fornem andenplads efter en omspringning, hvor hun ikke kun var fejlfri, men også utrolig tæt på vindertiden.

Det endte dog med en knap sejr til Marcel Ewen fra Luxembourg med tiden 48.31 sekunder foran den danske rytters tid på 48.54.

Maria Hjorth Frederiksen og Dublé topper lige nu DRF's eliterangliste i springning. Hendes sejr i Polen i dag gav også point til FEI's verdensrangliste.

Se resultatlisten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner