Superponyer i kamp om EM plads

18-05-2014 12:49

Britt Carlsen

JBK Horse Festival - Formiddagen har stået i ponyernes tegn i Odense, og i Cheval Liberte Grand Prix for kat. I gjalt resultatet mere end præmie og ære, det var også den sidste kvalifikation til NM og EM

Presset var enormt på ponyrytterne i Grand Prix-klassen i Odense her til middag, da klassen også fungerede som sidste udtagelse til EM og NM. Landstræner Lars Therkildsen var på plads for nøje at følge "sine" ryttere,og han var meget tilfreds med det han så: - De piger rider imponerende flot. Jeg kan ikke mindes at vi i min til har haft så højt et niveau, som vi har lige nu, indleder landstrænernen. - Rytterne finder en løsning inde på banen, de er fokuserede og sikre i deres valg. Han fortæller, at han nu er helt rolig, når han følger rytterne på banen, og de hold han kan sætte i eftermiddag består af ryttere, der har været med fremme i alle ponykategorier. Et bud på en placering ved EM kan man på nuværende ikke lokke ud af Lars Therkildsen, men han ved han kan stille med et hold erfarne, talentfulde ryttere til EM i Frankrig senere på året.

Dagens vinder efter omspringning blev Cecilie Natalie Schack Lord på herlige Kaiser Cash, der susede fejlfrit gennem den krævende omspringsbane uden fejl og i en tid på 38,25 sekunder. Hun henviste dermed Clara Hallundbæk/Pauldarys Pocket Rocket, Mathilde Christine Toyberg/Westside Ranger og Anne-Kristine Rie Truelsen/Bell Air til de sekundære placeringer på trods af, at de alle var fejlfrie. Sidste placering gik til Helena Skare Viller/Cragghuse Griff der fik fire fejl i en tid, som kunne have givet hende en andenplads.

Senere i dag vil landstræner Lars Therkildsen løfte sløret for hvilke ryttere, der skal repræsentere Danmark ved EM og NM og så kan resultatet af klassen ses her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner