En rytter skal kunne håndtere medgang og modgang

25-06-2021 18:10

Amira Aasted Jespersen

I en sport som ridesporten er det næsten umuligt at forudse hvad der vil ske i morgen. Som ryttere skal vi være klar til at om justere vores planer efter hvad der møder os. Jeg har de sidste par måneder været ud for en lille omvæltning af min hverdag, og det har været på både det gode og det onde

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste år begyndte jeg at tænke fremad om hvordan jeg kunne prøve at sikre mine muligheder for at ride i fremtiden. Det gjorde jeg ved at låne en avlshoppe som jeg fik sat i fol. I år d. 22 april kunne jeg så byde min nye lille stjerne til verden. Et super fint hingsteføl efter hingsten D’avie. Jeg valgte at kalde ham “Triple A’s Di’nero” Jeg har valgt at fortsætte min families avler navn “Triple A” som min mor brugte da hun avlede nogle af de bedste arabere før i tiden. 

Meningen var dog at tiden som “mini avler” skulle være kort, men som nævnt tidligere ved man aldrig hvad morgendagen bringer. Jeg kom nemlig i den ærgerlige situation at Panda blev skadet. Vi blev derfor enige om at dette var chancen for at lave et formidabelt føl. Vi har derfor valgt at sætte Panda i fol med Hesselhøj Donkey Boy. D. 28. maj blev Panda scannet drægtig i 2. forsøg. Jeg lykkelig over, at jeg næste år kan tage imod et føl efter min helt fantastiske hoppe. 

Så lige nu nyder jeg, at min far bor på en gård ude på landet hvor jeg kan have 3 heste gående, og hvor de bare kan nyde livet. 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Men hvad nu med mig? Jeg var igennem en virkelig hård periode, fordi det der var ens hverdag og hele ens liv blev pludselig revet lidt ud af hænderne på en. Det at skulle flytte fra Hestengen Dressage hvor jeg havde Panda stående, og pakke alle ens ting ned i et kælderrum var den mærkeligste følelse, og det var da uden tvivl også ret hårdt. 

Samtidig føler jeg mig dog lidt som jordens heldigste pige. Jeg har nemlig været så heldig at starte et samarbejde sammen med min barndomstrænere i både dressur og springning, Charlotte Westad Hansen og Torben Hansen. Jeg er nemlig så heldig, at jeg har fået æren af at skulle arbejde med deres ungheste, en 3 års og en 4 års. Selvom det følelses mærkeligt ikke at skulle ride på toppen og være ude og repræsentere de danske farver i udlandet, så er jeg på samme tid virkelig spændt på at udvikle mine ride kompetencer når jeg skal uddanne to ungheste. Jeg er mega spændt og kan næsten ikke vente med at komme igang. 

Copyright Ridehesten.com
Santana. Foto: Ridehesten.com/Mie Poulsen

Jeg kan dog ikke helt holde mig væk fra stævnebanerne. Charlotte har nemlig haft hesten Santana i ridning i nogle år, og det er nu blevet tid til at han skal sælges. Jeg har derfor fået æren af at komme ud og starte junior klasserne på ham. Han er en helt fantastisk hest, som virkelig gør alt hvad man beder ham om og virkelig gør sit bedste hver dag. Ridningen med ham er også gået over alt forventning. Da han allerede var B-hest da jeg overtog tøjlerne tog vi afsted til et landsstævne for at prøve at kvalificere os til DM. Hvilket han gjorde i første forsøg. Så jeg glæder mig så meget til at skulle til DM i år. Jeg glæder mig til at komme ud og mærke landsstævne følelsen med alle mine venner igen!  

Så hvis der er noget de sidste par måneder har lært mig, så har det været, at selvom man kan føle det man har arbejdet så hårdt for i lang tid falder sammen under en. Så er tit på tide at tage et skridt tilbage for at finde den rigtige vej at gå ned af, fordi man ved aldrig hvad der venter en i morgen, men det er også en af de ting som gør vores sport så unik fordi der er aldrig en dag der er ens.

Copyright Ridehesten.com
Santana. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen