DM 2021 var et fantastisk stævne

10-08-2021 19:16

Amira Aasted Jespersen

Igen i år var jeg så heldig at få lov til at ride DM. Selvom det ikke var Panda jeg red op ad midterlinjen på var det stadig en helt fantastisk stævne

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen i år blev DM for Junior og Young afholdt på Ringsted Sport Rideklub. I år havde jeg Santana med, som er den hest jeg har redet de sidste 3 måneder. Formålet med, at jeg har skulle ride ham de 3 måneder var, at jeg skulle ud og vise ham i nogle juniorklasser, så han kunne blive solgt efter DM. 

DM blev det første stævne for Santana hvor han skulle ud og stå opstaldet, så jeg var lidt spændt på hvordan han ville tage det. Da jeg ankom torsdag skulle han da også lige kigge lidt på hvad det var for et telt jeg ville have ham ind i, men ligeså snart han kom ind i sin boks slappede han fuldstændig af. Det var utrolig dejligt for mig at se, at han slet ikke stressede over de nye omgivelser. 

Copyright Ridehesten.com

Til DM havde jeg valgt at komme torsdag selvom jeg først skulle ride den første klasse lørdag, da jeg ville give ham tid til at slappe af og falde til på banen. Torsdag stod den derfor på en normal træning med ham på banen, hvor han virkelig bare var fin, han viste sig virkelig fra sin bedste side. Fredag stod den så bare på en skridttur på banen morgen og aften. Ellers blev torsdag og fredag brugt på at se en masse god ridning, og så selvfølgelig sørger for at få gået nogle ture med Santana, da han jo er vant til at gå på fold hele dagen hver dag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Om lørdagen gik det så løs i MB1. Da jeg kom til DM havde jeg godt en klar fornemmelse af at A-finalen måske ikke var det jeg skulle gå efter, da det var et felt fyldt med så mega mange dygtige ekvipager. Men jeg vidste dog også, at jeg ville ride ind på banen og så satse alt, jeg ville hellere vide, at jeg havde givet den alt end at føle jeg havde holdt lidt igen. Jeg havde også en helt fantastisk tur. Han var virkelig bare med mig hele turen rundt. Der kom selvfølgelig et par småting hist og pist, men han var virkelig bare med mig rundt på banen og gav den fedeste følelse. Vi red til 67,8% og var 0.0027 point fra at gå med i finalen, så det var selvfølgelig lidt ærgerligt, men jeg var bare så overlykkelig over, at vi var kommet så tæt på fordi det havde jeg ikke troet hjemme fra. 

Copyright Ridehesten.com

Søndag skulle vi altså ride B-finalen. Jeg glædede mig ekstra meget til at ride denne kür, da jeg helt selv har lavet musikken til min kür på Santana. Det var derfor en super sjov følelse at tage hånden i vejret og det så var ens helt egen musik der startede. Jeg havde den fedeste tur i küren, igen sneg der sig nogle små fejl ind, men det var første gang han nogensinde skulle gå en kür og jeg kunne bare skrue helt op for musikken og han havde stadig 100% fokus på mig. Men jeg endte på 71,3% og hele 72,5% hos den ene dommer. Jeg var så stolt og mega glad over de gode ture vi havde til DM. Fordi selvom man kom til stævnet, og det på ingen måde var nogle medaljer man gik efter, så fik Santana virkelig en medalje fra min side af, fordi han bare tog alting så flot den weekend. Der var så mange “første gang” for ham den weekend og han gjorde bare det hele, som om det havde han da prøvet en million gange. Det er virkelig også noget af det helt fantastiske ved den hest, han har virkelig bare altid ja-hatten på og det er så fedt. 

Nu gælder det så bare om at finde en ny rytter til Santana, selvom det da gør lidt ondt at skulle sige farvel til sådan en fantastisk hest, som der på så kort tid har lært mig så meget. Men det har jo hele tiden været planen, så nu kan jeg glæde mig til noget arbejde med nogle ungheste, som jeg ligeså stille allerede er gået i gang med, og så må vi se hvad fremtiden bringer for mig. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner