Thomas Bach Jensen
Efter et par dage på stævnepladserne i selskab med danske Janne Rumbough er man ikke i tvivl om, at denne store personlighed er noget nær den mest kendte og mest elskede dressurrytter i Florida. Janne har fra 1972 været en af pioneererne i etableringen af dressurstævner i hestemekkæt Wellington i Florida og har igennem tiderne ejet og uddannet flere gode dansk varmblodsheste efter bl.a. Donauwind og Allegro. Hun er stadig en entusiastisk fortaler for dansk varmblodsheste, men har personligt sadlet om til PRE-heste og igennem det seneste årti været meget succesfuld til og med Grand Prix med sine spanske hingste. Jannes dynamik, engagement og positive væsen er til inspiration for alle i branchen og hendes gæstfrihed er uden sidestykke. Hun har været en sand døråbner for den danske gruppe af besøgende i Wellington og uden hende havde vores ophold ikke nået disse højder.