En begivenhedsrig dag på Store Hestedag

02-09-2023 19:29

Mange heste- og hundeinteresserede havde igen i år valgt at besøge Store Hestedag, der slog dørene op for gæsterne kl. 08.00 i morges

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den første dag af Store Hestedag er slut, og dagens program har været spækket med spændende indslag og højt humør. Som Helle Lyngfyldt, der er en af arrangørerne bag Store Hestedag fortæller, har der været "lidt for en hver smag."

- Dagen har været fyldt med glade mennesker, der elsker heste og hunde, fortæller Helle Lyngfeldt.

Det har både vist sig hos gæsterne såvel som deltagerne i Store Hestedag. Der har nemlig været aktiviteter for både store og små, hunde og heste og plads til mange forskellige interesser indenfor hestesporten. Helle Lyngfelt fortæller begejstret:

- Vores største udfordring er næsten, at dem der deltager, skal lære at begrænse sig. De går nærmest fra det ene indslag til det andet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det Store Hesteshow
En af dagens store begivenheder var Det Store Hesteshow. Her var der fart på, da ponyerne og deres ryttere red på banen til mounted games. Her skulle ponyer og ryttere samarbejde om at komme igennem en række finmotoriske stafetdiscipliner og opnå den hurtigste tid. Showet bød også på fransk frihedsdressur, hvor franske Anne-Gaëlle Bertho optrådte med sine heste. Den kunstneriske dressurstil blev elegant fremvist af Anne-Gaëlle Berthos fem heste og hendes lille hund Pepito. 

Dagens hest og Store Hestedag Cup
I dag blev dagens hest også kåret. Omkring 200 heste af vidt forskellig karakter deltog i bedømmelsen, da dommerne vurderer hestene på tværs af race. Dommerne vurderer hestene på udseende, bevægelse, soignering og fremvisningen af hesten. Her blev tinkeren Satin's Con Trast, der blev udstillet af Pernille Lyster, som løb med titlen som dagens hest. På andenpladsen blev den arabiske fuldblodshest WW Shazam, der blev udstillet af Emilie Hannecke. Placeret som nr. 3 blev det miniaturehesten Kingswood After Dark Maserati udstillet af Julie Holm Sørensen. I morgen vil dommerne kåre endnu en hest, der får den fine udmærkelse som dagens hest. 

I løbet af dagen blev Store Hestedags terrænspringningscup også afviklet. Store Hestedag har valgt at sætte fokus på terrænspringningen, da cuppen fungerer som en introduktion til og øvelse i military, hvor terrænspringningen indgår som en central af military disciplinerne foruden ridebanespringning og dressur. 

Store Hestedag åbner dørene igen kl. 08.00 i morgen, hvor et væld af spændende begivenheder atter vil finde sted. 

Fakta
Hvad er Store Hestedag?

Store Hestedag er Danmarks største udendørs hestefest for både heste- og hundefolket, og det afholdes af Roskilde Dyrskue. 

Programmet byder også på foredrag, skuer og clinics om frihedsdressur, konfliktadfærd, klikkertræning, hestevognskørsel og diverse andre discipliner. Du kan også opleve Danmarksmesterskabet i Grooming, lære om Working Equitation og horsemanship og prøve disciplinen TREC.

Sideløbende med de mange aktiviteter afholdes der også stævne i dressur, springning og terrænspringning, hvor der er igen i år er mange deltagere. 

Dagene er spækket med alt voltigering og kørsel til kæphestekonkurrence og agility for heste. Ved Store Hestedag viser mere end hundrede heste deres fortrin og kunnen frem i ringen i henholdsvis; dressur, horsemanship, spring, kørsel - ja kort sagt; her kan man opleve alt, hvad der kan gøres med hest. 

Arrangementet finder sted på Roskilde Dyrskueplads, og dørene åbnes kl. 08.00 begge dage, imens butikker og stande åbner kl. 09.00. Dagen slutter kl. 18.00.  
Udover shows, konkurrencer og clinics for heste- og hundeinteresserede er der også et kæmpe område med messer og stande, hvor du kan finde ALT, hvad hjertet begærer. 

Du finder programmet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner