Marie Helene Rigård Rohleder
Springrytter Emil Hallundbæk og den grå hoppe Dazermie e. Zirocco Blue VDL/ Hamlet (opdr. F.C A. Aarts, Tilburg) triumferede i Holland lørdag aften. Her vandt de nemlig Ronald Moerings Memorial - Den Goubergh Prix - CSI2* 1.40 m. De red en flot nulrunde i tiden 39.86 og var hele 3,69 sekunder hurtigere end hollandske Lotte Teuns på Audi S Contento, som blev nummer to.
– Hesten sprang godt i hovedrunden, og hun har helt sikkert alle kvaliteterne til at blive en tophest. Det er nok en af de bedste heste, som jeg kommer til at have. Det er en stor og imponerende hest, som både er forsigtig, men der er også et ordentlig skrald i hende, fortæller Emil Hallundbæk om Dazermie til Ridehesten.com.
I det hele taget har det været en god weekend i Holland for Emil Hallundbæk og Dazermie. Til fredagens Mulders Mengvoerders Prix - CSI2* 1.40m blev parret nr. 11 i en nulrunde i tiden 30.89.
Derudover har han også startet springklasser med hestene Charinta, Lenardo Der Kleine og Cabanus, så der har været nok af se til for den dygtige springrytter.
Familien Hallundbæk er en rigtig hestefamilie, og Emils søster, Clara Hallundbæk rider også til Christmas Show Den Goubergh 2017, Roosendaal i Holland i denne weekend. Hun har startet Early Morning Mist, HH Best Buy og Jasmin Af Hagalund. I torsdags blev hun nummer 18 i Karpack Prix - CSI2* 1.35m på hoppen Hh Best Buy e. Baloubet D. RO/ Cassini I (opdr. Ansgar Holtgers).
Se alle resultater her.