Britt Carlsen
Det tyske holstenerforbund har besluttet at give sine medlemmer en ny service - embryo transfer eller ægtransplantation. Som en konsekvens af, at flere nordtyske opdrættere rejser udenlands for at få skyllet æg på deres bedste hopper, så opretter forbundet en station med sigte på at kunne udføre disse æg skylninger og ifolinger i rugemødre i Dägeling. Det bliver den schweiziske dyrlæge Dr. Dominik Burger, som skal lede projektet. Burger samarbejder på nuværende tidspunkt også med Landgestüt Celle om samme opgave. Tilbuddet om embryo transfer er fortrinsvis rette mod ung, genetisk interessante hopper. De hopper har der været en stor efterspørgsel på fra udlandet, og ved at tage den nye teknologi i brug, kan man imødekomme efterspørgslen på hopper af absolut topafstamning. - Embryo transfer kan være et godt supplement til den eksisterende avl, så disse værdifulde gener kan sikres og udbredes, forklarer Norbert Boley.