Cecilia Lindahl
Tysklands EM-sølvmedalje var i fare da den tyske militaryrytter Julia Krajewskis hest Samourai du Thot blev testet positiv for doping under EM i Strzegom. Det tyske antidopingagentur (NADA) var på uanmeldt kontrol umiddelbart efter EM, hvor prøven også var positiv.
Det tyske Rideforbund (FN) anmodede efterfølgende om en B-prøve, der også viste sig at være positiv. Det internationale rideforbund FEI meddeler nu, at sølvmedaljen i stedet går til Sverige.
Den tyske hest blev testet positiv for stoffet Firocoxib, der er et smertestillende og antiinflammatorisk middel, som findes på dopinglisten under de såkaldte ”Controlled Medication Substances”. Det betyder samtidig, at der ikke er tale om doping, da stoffet er tilladt i træning, men ikke under konkurrencer.
Julia Krajewski accepterede i sidste uge den administrative sanktion, der udover en diskvalifikation også rummer en bøde på 1500 CHF samt omkostninger af 2000 CHF. Den tyske militaryrytter vil dog ikke blive suspenderet.
Storbritannien tog guld under EM i military i Strzegom, mens det nu bliver sølv til Sverige, og bronze til italienerne.
Se resultaterne HER