Maja Golles
Sikke et pres at arbejde under! Maurice Tebbel, søn af den flere gange Nations Cup-vindende Rene Tebbel, havde sluttet alle de tidligere runder uden en eneste fejl og behøvede endnu en nulrunde for at vinde VM-guldmedaljen. Camile Delavaux (på Lothian des Hayettes) fra Frankrig havde kun ét strafpoint og Abigail Newberry (på Da Vinci Pride) fra Storbritannien havde to. Det var så stille, at man kunne høre en knappenål falde, da den unge tyske rytter, Maurice Tebbel red ind i arenæn med sin holstenervallak Cooper 75. Tebbel lå allerede som ponyrytter på andenpladsen i de europæiske mesterskaber, vandt bronze i holdkonkurrencen og guld i 2010 i franske Jardy, ligeledes i holdkonkurrencen. Nu havde han sin chance for den individuelle guldmedalje. Bannebygger Frank Rothenberger havde bygget en bane fuld af tekniske vanskeligheder i 1,4 meters højde. Tebbel var i sit es, da han sprang over forhindringerne, og da han var færdig brød arenæn ud i jubel. En europæisk juniormester, som vi helt sikkert høre meget mere om, var født! Finalens danske resultater Jessica Vinther Jensen leverede med Valerie F.S. det bedste danske resultat i finalen med en plads som nummer 32. Camilla Enrst og Rivaro blev nr. 50, Stephanie Jørgensen og Rosina Mosebo nr. 62, Nadja Kristoffernsen og Jastino nr. 72 og Maria HjorthFrederiksen og Casino's Son nr. 92. Sidst på søndagen afgøres både EM-finalen for children, hvor bl.a. danske Konstantin Künnemann er til start og EM-finalen for ungryttere, hvor bl.a. Martin Dinesen Neergaard deltager.