EM i Herning rykker meget tæt på nu

18-08-2013 15:06

Der arbejdes på højttryk på MCH Messecenter Herning for at gøre klar til ECCO FEI European Championships og de første heste er kørt ind på stævnepladsen

Allan Neergaard og hans team af erfarne eksperter, hvad går etablering og vedligehold af ridebaner, er i fuld gang inde på MCH Arena, og lige nu er stadion ved at ændre form fra fodboldstadion til ridestadion.

JYSK Arena er etableret og det samme er opvarmningsbanerne. Hele messeområdet er på plads, og forhindringern til springbanerne er ved at blive læsset af ved MCH Arena. Der er travlhed overalt, men en rigtig god stemning af forventing og glæde over at: Nu er vi igang!

- Det er godt at komme igang, og nu glæder vi os helt vildt til at blive færdige, så EM kan gå igang, siger European Hernings direktør Jens Trabjerg. Tre års planlægning er nu ved at kulminere, og det er en speciel oplevelse at se stævnepladsen rejse sig rundt om stadion.

- Alt det du ser er jo noget vi har planlagt og nu er det sjovt at se om det så bliver, som vi har forestillet os, fortsætter han. Indtil videre er alt gået efter planen, og den tidsplan for opbygningen, der er blevet endelig finpudset de senere dage holder indtil videre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner