Dyrlæger skal lære modstandsdygtighed på skolebænken

16-09-2021 14:31

Merete Haahr

Dyrlægernes trivsel og velbefindende er kommet i fokus på det seneste, da mange uddannede dyrlæger forlader jobbet, og angiver mentale problemer som en af hovedårsagerne

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dr. Marta Brscic, er forsker ved Universitetet i Padova i Italien, på afdelingen for store dyr med fokus på medicin, helbred og produktion. Hun har sammen med sit forskerteam undersøgt de problemstillinger som dyrlæger og studerende står over for. Forskerne har analyseret 211 rapporter, og udformet en statistik som alle omhandlede de udfordringer som dyrlæger har mødt i tiden mellem 1985 og 2019. 

Forskerholdet har med deres arbejde afdækket flere ændringer, som bør medtages i optagelsesprocessen til dyrlægestudiet, under studiet og efter endt uddannelse, for at reducere risikoen for mistrivsel i arbejdet. Det er nødvendigt at lære at arbejde i et team, og lære hvordan man kommunikerer effektivt, samt hvordan man fremmer balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Lav selvtillid og bekymringer om værdien af deres arbejde kan være en af årsagerne til det store frafald blandt dyrlæger.

Forventninger til dyrlæger er blevet tårnhøje

Der er også øgede forventninger til dyrlæger. Vores forhold til dyr har ændret sig i løbet af de seneste år, og når et kæledyr dør, skal dyrlægen være rustet til at håndtere problemstillinger omkring ejerens sorgproces, og hvordan man håndtere moralske stressfaktorer og etiske dilemmaer.

Mange dyrlæger møder yderliggående holdninger blandt deres klienter. Fra en yderlighed, hvor ejere behandler dyrene som mennesker og som en del af dem selv, og hvor de sørger længe og søger støtte fra dyrlægen. Den anden yderlighed er de der misbruger dyr, og hvor vold kan være en del af billedet. Her kan man stille spørgsmål ved om dyrlægerne er rustet til at tage dette ansvar på sig. 

En af udfordringerne for dyrlæger er også de psykiske problemstillinger der kan opstå i forbindelse med død og aflivning. Aflivning er traumatisk for dyret, for ejeren og for dyrlægen. Særligt når man arbejder med heste og større husdyr på gårde eller slagterier, så kan dyrevelfærd udgøre et etisk og moralsk dilemma for dyrlægerne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er selve uddannelsen vi skal kigge på

Forskerne peger også på en ændring i optagelsesproceduren. I mange lande handler det om karaktergennemsnittet, og en udvælgelse af studerende på baggrund af deres evner til at præstere inden for studiemiljøet, men mindre fokuseret på det fremtidige arbejdsmiljø og de udfordringer eleverne vil møde. Som dyrlæge har man behov for at være modstandsdygtig og arbejde med selvudvikling for at kunne klare sig i en vanskelig profession. En anbefaling kan være at de studerende bliver testet for deres forventninger, deres evne og niveau for medfølelse overfor dyr inden de starter på studiet.

Forventninger sat op mod realiteter

Et øget antal af dyreaktivister melder sig til dyrlægestudiet, og det kan være vanskeligt for dem at acceptere de realiteter der nu er indenfor dyreverdenen, som de senere vil møde i arbejdet. Det kan eksempelvis være praksis på slagteriger, afhorning af unge køer eller andre former for dårlig behandling af dyr. En løsning kunne være at opdele studiet i to retninger; henholdsvis dyr i fødevareindustrien, og kæledyr, for at imødekomme de studerende som ikke kan acceptere dyr i produktion af fødevarer. Det er også nødvendigt introducere moduler med psykologi, for at lære dyrlæger at håndtere problemstillinger omkring død og sorg hos dyreejere, og ligeledes lære hvordan man håndterer nogle af de etiske og moralske stressfaktorer, som dyrlægerne oplever i deres daglige arbejde.

Forskerholdet konkluderer at det er vigtigt med forsat uddannelse og oplysning, samt fokus på det mentale helbred, før, under og efter endt uddannelse af dyrlæger. 

Læs her om hele studiet om dyrlægernes mentale helbred

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner