Dygtige danskere til Falsterbro Horse Show

11-07-2021 20:25

Marie Helene Rigård Rohleder

Det traditionsrige og prestigefyldte Falsterbro Horse Show er kommet godt i gang i weekenden, hvor flere danskopdrættet heste gør en god figur 

Copyright Ridehesten.com
Emma Ahlberg og Logo's Gaya ved UVM-udtagelse på Blue Hors 2021. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved dagens semifinale for 6-års heste, Folskam Open, blev det til en flot dansk tredjeplads for Karin Nissen og Scaglietti V e. Sezuan/ Lauries Crusador xx (opdr. Iben Leere Kamp) med 76.100 procent. Karin Nissen arbejder til daglig som leder af Frederiksværk Ridecenter, men havde altså taget turen til Sverige for at deltage i det prestigefyldte stævne. 

På 8. pladsen kom Emma Ahlberg, som bor og arbejder i Danmark. Hun red på danskopdrættede Logo's Gaya e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Jette Friis). Ekvipagen lå egentlig til en flot tredjeplads med 76,4 point, men efter ærgerligt fradrag pga. for sen indridning på banen, endte det med 74.000 procent.  

Se resultatet her. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For ponyerne red danske Josephine Gert Nielsen sig igen helt til tops på Timm's My Fritz, og vandt overlegent kür finalen for ponyerne med 74.334 procent. 

Se resultatet her. 

Falsterbro Horse Show gæstes traditionen tro af mange danskere og har hvert år mange danske ekvipager på startlisterne på dressur- såvel som springstadion. Stævnet kører hele næste uge, og I kan følge start- og resultater her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner