Annika Knudsen Lorentsen
UVM på Zangersheide i Belgien er i fuld gang, og i dag er den dag, hvor det afgøres, hvem der får plads i søndagens finaler.
Christian Jansen har været til start med to heste i 5-års klassen, og her kræver det, at man rider fejlfrit både i første og anden kvalifikation. I går red Christian fejlfrit med begge sine heste, og i dag i anden kvalifikation gjorde han sig selv kunsten efter, og leverede endnu to fejlfrie ridt.
Hestene var henholdsvis Partie Sejh e. Candy de Nantuel/ Untouchable 27 (opdr. Helle og John Søndergaard Nielsen) og Narciso Blue e. Zirocco Blue VDL/ Numero Uno, begge ejet af Jan List Christensen. Det betyder, at Christian er klar til at ride finalen med begge heste på søndag.
– Det er rigtig dejligt, at det lykkedes, fortæller Christian, som i videoen nedenfor sætter flere ord på resultaterne.