Spring- og dressurkursus for drenge i januar (opdateret)

29-12-2021 15:51

Christine Krogh Frausing
Skribent

Der har det sidste stykke tid været enormt meget fokus på drenge i ridesporten og fokus på, hvordan de kan blive mobbet af uforstående personer udefra, men i nogle tilfælde også indenfor ridesporten. En flok forældre er nu gået sammen for at arrangere et kursus i både springning og dressur, der kun er åbent for drenge

Copyright Ridehesten.com
Elias, Miki, Laurids og Christian. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er det sidste stykke tid kommet meget fokus på drenge i ridesporten, og på problematikken i, at de som oftest er i undertal, medmindre vi taler eliteniveau. For at vi får uddannet disse dygtige drenge til eliteniveau, kræver det, at vi holder på dem, imens de kæmper for at blive rigtig dygtige.

Mange husker måske Zac Kean Parrys historie, hvor han igennem et instagram opslag fortalte, at han var blevet mobbet, sparket og slået af folk uden for ridesporten, netop fordi han elsker ponyer og at ride. Det tog en af hans bedste venner op, og valgte at råbe højt om problemet. Senere blev de inviteret til et interview under det store Christmas Show, hvor det sendte kuldegysninger og tårer igennem flere af publikum. 

Derfor er en forældregruppe gået sammen, og har arrangeret et kursus i springning og dressur, der kun er åbent for drenge. Kurset har til formål at danne venskaber på kryds og tværs af landet, men også at vise drengene, at de ikke er alene. 

Copyright Ridehesten.com
Christian Kaae, Miki Haahr og Laurids Haabendal. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Drengekursus med mandlig underviser

Drengekurset ligger i weekenden den 28.-30. januar 2022 i Vejle Rideklub. Der er på nuværende tidspunkt 16 tilmeldte, hvoraf der er springryttere fra LD til S niveau, samt en håndfuld dressurdrenge. Jimmi T. Sørensen kommer til at undervise i springning, mens dressurunderviseren er Daniel Bachmann Andersen. Prisen for kurset er 1.000,- og inkluderer fælles overnatning i rytterstuen, undervisning, opstaldning, mad og drikke. 

Formålet med kurset er, at drenge skal lære hinanden at kende igennem nogle faglige aktiviteter. Der vil være undervisning i enten dressur eller springning, hver af de tre kursusdage, ligesom der vil blive sat fokus på coaching og fællesskab.

Er du interesseret i at høre mere kan du kontakte Linda Haahr (26297561) eller Nina Kaae (22982578). Direkte link til tilmelding af kursus finder du her.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen