DV-hoppe i top på dyrskuet i Thy

14-06-2012 13:21
Avl
Ved Dyrskuet Thy-Mors i Thisted i den forgangne weekend gik titlen Skuets Bedste Hoppe til en 3-årig DV-hoppe

Stutteri Svalegård fremstillede deres 3-årige hoppe Svalegårds Terra e. Temptation / Stedinger, som blev tildelt 24 point og tog fløjpladsen i holdet 3-årige DV-hopper. Om eftermiddagen scorede hoppen topkarakter med 40 point og dermed 4 x 10 taller fra dommerne i kampen om at blive skuets bedste hoppe, og det blev til suveræn sejr. Svalegårds Terra, der er opdrættet og ejet af Else Marie og Jens Chr. Krabbe i Thy, blev ved samme skue sidste udtaget til 2-års finalen på Dansk Varmblods eliteskue. I holdet af 2-årige DV-hopper satte dommerne Claus Hansen og Ole From Christensen Vestergårds Izette e. De Noir / Andiamo på fløjpladsen med 23 point og udtagelse til Eliteskuet i september. Hun er avlet og ejet af Rigmor M. Nielsen, Thy.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner