DV-hesten Cruz har succes i USA

26-02-2023 13:33

Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Varmblods-vallakken Cruz, der i mange år gik under danske Kasper H. Hansen, har nu succes i USA med sin amerikanske rytter Kate Hovland og hendes træner Joie Gatlin

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen med Cruz. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 14-årige Cruz e. Volstrups Casillas/ Lorentin I er opdrættet af Karina Hansen i Dansk Varmblod, og han er trukket på bronzemedaljehoppen Coco Chanel e. Lorentin I/ Carano (opdr. Helle & Jørgen K. Hansen). 

Cruz debuterede internationalt med Kasper H. Hansen i sadlen tilbage i 2016, og frem til 2019 var vallakken aktiv med Kasper på de internationale stævnebaner, og sammen red de mange S-klasser. 

Siden da er vallakken blevet solgt til USA, hvor amerikanske Kate Hovland har overtaget tøjlerne. Hun red sin internationale debut med Cruz i august 2021, og siden har de opnået flere flotte resultater.

Copyright Ridehesten.com
Joie Gatlin og Cruz. Foto: Desert International Horse Park
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ekvipagen er blandt andet blev 10'er i en international 145 cm-klasse i starten af februar 2023, og nationalt har også amerikanske Joie Gatlin, der træner Kate Hovland, haft æren af vallakken, og han har blandt andet sikret sig sejren i en 140 cm-klasse. Om Cruz udtaler hun: 

– Han har perfekt blod og du kan lægge dine ben til og stadig styre hans galopspring, og han kommer virkelig gennem hjørnerne. Han er en virkelig ideel hest. 

19-årige Kate Hovland har ligeledes haft Cruz til start i det internationale regionale mesterskab i USA i både 2021 og 2022, hvor de sidste år endte individuelt som nr. 17. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner