DV-heste var de bedste i Aachen

23-07-2018 07:00

CHIO Aachen: Det kunne ikke have været en meget bedre afrunding Aachen for DV og de danske avlere, end at se den endelige liste over de bedste heste i Aachen

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy under præmieoverrækkelsen til Grand Prix kür, hvor de blev nr. 4.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når Grand Prix kür er redet om søndagen, kommer der to lister frem. Den ene er listen over hvilken rytter, der kan kåres som stævnets mest vindende rytter efter Aachens pointsystem. Den anden er listen over de mest vindende heste, som vurderes ud fra hvor mange procent de har fået samlet ud af de tre klasser i Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix kür. Prisen kommer fra Liselott Schindling-fonden, som er til for at promote dressursporten. Til den pris uddeles der 15.000 euro (ca. 111.750 kr) til ejeren af den mest vindende.

Den bedste hest var ingen ringere end Atterupgaards Cassidy e. Caprimond/Donnerhall (opdr. Atterupgaard), som er velkendt under Cathrine Dufours kyndige hænder og ejes af familien Dufour!

På andenpladsen fulgte endnu en DV-hest. Det var ingen ringere end Gørklintgaards Dublet e.Diamond Hit/Ferro (opdr. Jørgen Ravn). Dublet er redet af Kasey Perry-Glass fra USA, og Dublet ejes af Diane Perry. Det må siges at være fantastisk flot at hele to DV-heste er med helt i toppen. 

Listen over de bedste heste kan ses her.

Dorothee Schneider mest vindende rytter
Det blev tyske Dorothee Schneider der blev den mest vindende rytter, og dermed modtager af Piaff-prisen, lavet til minde om Liselott Schindling.
Landsmanden Isabell Werth blev nr. 2 og amerikanske Steffen Peters blev nr. 3. Cathrine Dufour blev nr. 6 og Daniel Bachmann Andersen blev nr. 10.

Hele listen kan ses her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner