Dufour trækker fra

13-06-2015 17:50

Britt Carlsen

Med en sejr i anden afdeling af ECCO U25 til Cathrine Dufour trækker hun nu fra konkurrenterne i kampen om mesterskabet

Cathrine Dufour var i særklasse i dagens anden afdeling af mesterskaber for U25-ryttere. I et stort set fejlfrit program red hun sig fra konkurrenterne på den smidige og spændstige Atterupgaards Cassidy, der viste høj kvalitet både i changementsserierne og den grundlæggende kvalitet. Parret opnåede 72,774%

Carina Nevermann Torup og Lykkes De Niros imponerede med et smukt travprogram på anden pladsen med 69,419% og som i gårsdagens konkurrence var det Anna Zibrandtsen og Rentino, der kom ind på tredjepladsen i dag med 67,488%. De tre ryttere har fulgtes ad fra juniorårene op gennem ungrytter tiden, og de har været et værdifuldt aktiv for landsholdet i alle årene. Der afvikles ikke noget EM for U25 ryttere, endnu, men i slutningen af juni skal vi stille hold i Nordisk Mesterskab, som afholdes af Sportsrideklubben Aalborg. 

I den samlede stiling er det også de ovennævnte ryttere, der ligger til medaljer inden kürfinalen i morgen søndag. Se resultate her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner