Det danske flag kom til tops i Hagen

11-06-2016 20:21

Det har været en begivenhedsrig dag for de danske dressurryttere ved Future Champions i Hagen – og det blev bl.a. til en dansk ponysejr

Copyright Ridehesten.com
Louise Christensen med Vegelins Goya

Det var ponydressurrytter Louise Christensen med Vegelins Goya der løb med sejren i ponyerne individuelle test kvalifikationen til finalen i morgen. Her fik ekvipagen hele 74,553%. Yderligere blev Kristian Würtz Green med Lilo L placeret som nummer seks i klassen med 72,846%. Lige efter ham kom endnu en dansker, nemlig Maria Mejlgaard Jensen med Bjerregaards Mozart der fik 71,829%.

I ungrytternes kür-klasse blev det også til dansk placering. Her var to danskere med i front, det var Maja Andersen med Kano som blev placeret som nummer fire med 73,542%, efter hende blev Alexandra Sørensen med Camiro Mandoe placeret som nummer fem med 73,083%.

I kür-finaleklassen for ungrytterne var der ligeledes danskere med i top ti. Her blev Michala Mejlgaard Jensen med Uno IV placeret som nummer syv med en procent på 70,417%. Efter hende på en ottendeplads kom danske Maja Andreasen med Skjoldgaard Monte Vo der fik 69,458%. Sidste dansker i top ti var Rose Marie Henriksen med Donna Silver der fik en procentscore på 69,260.

Også en enkelt childrenrytter klarede sig særdeles godt i dagens individuelle finale – her blev det til en fjerdeplads for danske Camilla Sørensen Olesen med Don Sherif der fik 66,823%.

Springning

For to danske childrenryttere lykkedes det også at få fine placeringer i dagens 130 cm-klasse. Placeret på en sjetteplads kom Emilie Mosegaard Christiansen med Serupgaards Corona der fik to nulrunder i tiden 37,10 sek. Placeret på en ottendeplads kom Naja Møller Madsen med Assendruplunds Cayman der ligeledes fik to nulrunder i tiden 38,73 sek. 

Se alle resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner