Dufour nomineret til Rainbow Award

03-10-2022 13:04

Trine Askjær-Jørgensen

Cathrine Laudrup-Dufour er nomineret til Sportsprisen i årets udgave af Danish Rainbow Award, fordi hun som elitesportsudøver i toppen af dressursporten aldrig har lagt skjul på, at hun har en pigekæreste

Nyheden fortsætter efter annoncen

Topdressurrytter og nr. 2 og 3 på verdensranglisten i dressur, Cathrine Laudrup-Dufour, er nomineret til en pris i årets udgave af Danish Rainbow Awards. Det er hun i kategorien "Sportsprisen", fordi hun som elitesportsudøver med adskillige medaljer i bagagen aldrig har lagt skjul på, at hun har en pigekæreste. Hun er i toppen af sin sportsgren og et forbillede for andre i sportens verden og LGBT+-miljøet, lyder begrundelsen.

Danish Rainbow Awards fejrer hvert år LGBT+-miljøet, personer og organisationer, som bidrager til minoritetspersoners trivsel og kultur. Showet afholdes onsdag den 19. oktober i Cirkusbygningen i København.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele 14 priser skal der i år uddeles ved LGBT+-miljøets store prisshow. Det gælder: Litteraturprisen, Kunstprisen, Sceneprisen, Årets artist, Aktivistprisen, Erhvervsprisen, Foreningsprisen, Medieprisen, Sportsprisen, Årets Drag-performer, Årets Ally, Årets LGBT+ person, Nattelivsprisen og Årets Bar.

Sportsprisen gives til personer eller organisationer i sportens verden, der fremmer LGBT+-personers rettigheder og positioner i sportens verden, og her er Cathrine Laudrup-Dufour altså nomineret sammen med Aarhus Homosport og Christian Bigom.

Læs mere om awardshowet, de nominerede og afgiv din stemme her. Du kan stemme på de nominerede til og med søndag den 16. oktober 2022 klokken 20.00.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner