Dufour mod verdens bedste

08-11-2017 13:23

Britt Carlsen

Cathrine Dufour har haft en forrygende sæson, og nu melder hun klar til at mødes med verdens bedste ryttere i Stockholm, når der inviteres til Saab Top Ti

Copyright Ridehesten.com

– Jeg ser virkelig frem til at ride for det svenske publikum igen. De var helt vanvittige sidste år. Det var den største oplevelse, jeg nogensinde havde haft indtil da, fortæller Cathrine Dufour, som i høj grad ser frem til at mødes med sine konkurrenter fra EM i Göteborg.

Med sin 14-årige vallak Atterupgaards Cassidy har Cathrine taget dressurverdenen med storm i år. Ved EM i Göteborg blev det til dansk holdsølv og to individuelle bronzemedaljer til Dufour, og ved FEI World Cup i Herning væltede hun næsten Boxen, da hun to gange sejrede over verdensranglistens nummer et, Isabell Werth. 

– Det har været et utroligt år, siger Dufour, der mener, at hun kan takke det svenske internationale hesteshow i Stockholm for meget.
– Det er takket være sidste års konkurrence i Stockholm, at jeg kunne tage et skridt op til det internationale topniveau. Før det havde jeg mange problemer med indendørs konkurrencer, hvor Cassidy var spændt. Men på trods af den intense atmosfære i Stockholm, gjorde vi det rigtig godt. Det gav os enorm selvtillid til 2017 sæsonen.

Om sejren i Boxen over Werth, som hun skal møde igen i Stockholm, fortæller Cathrine:
– Det var virkelig specielt. For det første at vinde derhjemme. Men også det faktum, at vi var gode nok til at slå Isabell. Vi har været så tæt flere gange, og nu er det endelig sket, siger Dufour og fortsætter:

– Jeg red forbi Isabell på vej ud af banen, og hun sagde "godt gjort, det var retfærdigt". Jeg svævede på skyer den dag.

Glæder sig til konkurrencen
Efter Herning har Cassidy haft en roligere periode. Saab Top 10 bliver deres næste konkurrence og Dufour håber at give den tyske dressurdronning  kamp igen.
– Men det afhænger selvfølgelig af, hvilken hest hun kommer med. Weihegold er næsten umuligt at slå, Emilio ser ud til at være i rigtig god form lige nu, siger Dufour, med henvisning til, at Werth og Emilio leverede en World Cup sejr i Lyon i sidste uge.
Rytterne rider om en samlet præmiesum på  1,5 millioner svenske kroner, plus en VW i Saab Top 10. En usædvanlig høj præmie i dressur.
– Det er fantastisk med en sponsor, som gør sådan en satsning for sporten, siger Dufour.
Hun håber at være i toppen, når præmiepenge er fordelt.
– Jeg ville bruge pengene til at købe en ny hest. Det er virkelig vigtigt for mig at finde en ny Cassidy, hvis jeg vil være i topsporten, og det vil jeg jo virkelig gerne.

Saab Top 10 Dressage
Verdenspremiere på et nyt mesterskab! De top ti bedste dressurryttere i verden skal afgøre, hvem der er årets førende dressurrytter i 2017.

Klar til start er:

  • Isabell Werth, Tyskland
  • Therese Nilshagen, Sverige
  • Patrik Kittel, Sverige
  • Cathrine Dufour, Danmark
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner