Årets vindere ved det svenske ryttergalla

26-11-2010 10:07
Torsdag aften ved Stockholm Horse Show i Globen afholdt det svenske rideforbund den årlige gallaaften for ryttere med uddeling af årets priser

I kategorien Morgendagens Stjerner modtog den blot 22-årige Nina Hofmann prisen i dressur for sin enorme fremgang med den danske hest Leo af Magnushøj. Minna Telda fik prisen for Årets Præstation, da hun med sin relativt uerfarne danske hoppe Larima Høm blev bedste svenske dressurekvipage ved VM i Kentucky. Årets Hest blev holstenerhingsten Casall La Silla f. 1999 e. Caretino II / Lavall I, redet af den internationale springrytter Rolf-Jöran Bengtsson. Årets Hæderspris gik til Ingvar Fredricson for at være en visionær ildsjæl, der har gjort betydningsfulde indsatser for både svensk springhesteavl og veterinærforskning. Se alle priser via linket til Tidningen Ridsport.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner